Chai lækkerlatte

Kender i sådan en dag?

En dag hvor man bare skulle være blevet hjemme bag lås og slå med hænderne i skødet. Alt eller næsten, nu må jeg også være lidt positiv er gået helt af helvedes til. Dagen i morges startede ellers fint…


Jeg pakkede barnevognen og kørte mod frisøren. Havde besluttet mig for at få en makeover efter min graviditet… Jeg trængte… (Har ikke været til frisøren siden februar). Jeg plejer at bruge vores frisør i banken (Jeg sidder ikke i en filial, hvis du skulle undre dig), hun plejer at tage sig af mit hår, men jeg har jo været sygemeldt og jeg pendler fra Fyn til Sjælland hver dag, så det var ikke bare lige at smutte forbi hende…

Nå, men jeg har så valgt en ny frisør her på Fyn en tilflytter selvfølgelig:-) Det var nu ikke med vilje, men har tit kørt forbi den salon, og syntes der så så hyggeligt ud og læste også en længere artikel om hende, da hun åbnede sin salon sidste år.

Jeg blev klippet og alt var lækkert. Der var helt klart kemi, tillid og god kommunikation, så jeg gik derfra med lige præcis det jeg ville, så bedre kunne det ikke være. Udover at jeg havde planlagt at William skulle sove. Han var affodret, skiftet, babyalarm opladet og ready to go…

Han sov også på vej derud, men lige som jeg får vand i håret vågner han selvfølgelig… Fik sutten og sov… 2 min… Det var en laaaang hårvask. Frem og tilbage en 3-4 gange under hårvasken. Da jeg var færdig kom han ind og ville hverken det ene eller det andet, så han endte med at sidde på skødet, så vi begge blev fyldt med hår der stak alle vegne. Han skreg som en vanvittig, han var træt, så jeg fik pakket alt ned igen i en fart og ud af døren…

Da jeg kommer hjem, sover han igen. Jeg går igennem haven og sætter vognen. Går tilbage og vil ind, så ligger pungen med nøgler i vognen… tilbage igen…
Bliver låst ind, og gør klar med flasker osv. til vi skal ind til Odense og hente billeder og købe et par småting. William vågner, vi køre og alt er perfekt.

Det er som om at halvdelen af Odense har taget fri fra arbejde for at julehandle. Jeg kæmper i en halv time for at få en parkeringsplads og voila.. Der var lige en i Magasin. Jeg får pakket barnevognen ud og William ud. Da jeg kommer over til betalingsautomaten, opdager jeg at jeg har glemt min pung… Jeg leder febrilsk i pusletasken, nope den er der ikke… Kan mærke varmen stige helt op i kinderne… Ind med William igen og pakke barnevognen sammen igen, og hov… Så har jeg heller ikke nogle nøgler med, så jeg har smækket mig ude. Så jeg køre ud til Christian på hans arbejde for at låne en nøgle, så jeg i det mindste kan komme ind der hjemme.

Jeg kommer hjem igen, får fundet pungen. Har droppet turen til Odense… jeg magter ikke at ligge på lur efter en parkeringsplads som en anden haj, så jeg køre ud for at ugehandle. Jeg køre, kommer derud og og da jeg får parkeret bilen, opdager jeg at en har hugget min 20’er i bilen, som jeg bruger til vognen. Det skal siges at jeg sværger til mit visakort. Jeg har aldrig kontanter på mig og har jeg ligger de i min pung i flere måneder uden at jeg opdager det. ( Selv en tusse kan forligge sig, hvilket jo er til stor glæde når man så finder den længe efter i sin pung). Nå men fedt der holder jeg uden en mønt til en vogn. Jeg må igen køre med uforrettet sag og finde en tank. Men de er heller ikke let at finde længere, altså nogle af dem med levende mennesker Alt er… selvbetjening. Jeg leder og finder tilsidst en og køre så retur igennem kø og by igen. Kommer endelig til Lidl og får handlet.

På vejen hjem skriger William hele vejen, så hjem… ind… skifte William, varme flaske… Manden kommer hjem…. laver mad, rydder køkken op… Putter William og nu sidder jeg så med benene oppe efter en lang tur, der varede i 5 timer, som bare lige skulle have været et smut. Jeg er træt…

Må hente billeder i morgen til julekort… Hvis jeg magter… skal til Svendborg til møde på jordmoder centeret først og hygge med babyer og en gense alle tøserne som jeg har gået sammen med siden april.
Her er året juleskud af Miniweber
FRAU WEBER ER FLYTTET…. LÆS MED HER

   

1 kommentar

  • Jeg havdde sat mig ned og grædt til sidst. Hold da op for en dag. sender dig masser af tanker og forståelse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chai lækkerlatte