En rolig søndag

Host, hak og natarbejde

Kom ikke i biffen i søndags… William var stadigvæk sur og ked af det, så jeg syntes ikke vi kunne overlade ham til pasning. Så det må blive en anden dag… Håber vi når det inden den bliver taget ned af plakaten.

I mellem tiden er mit bækken blevet bedre men elendighederne er åbenbart ikke ovre endnu…
William er blevet syg med hoste og snot. Har været en rigtig pyldermor (En af dem jeg syntes ville have været en tand for meget inden jeg selv blev mor) og været hos vagtlægen i aftes. Selvfølgelig lavede William sit sædvanlige stunt op ad ryggen lige inden det blev vores tur, så han mødte lægen så natural som man nu kan være. Alt det der med pæne maner, håndtryk og navn blev det ikke rigtig til for jeg kom ind med William i den ene arm og en lorteble i den anden. Hvor er skønt at være blevet mor!

Jeg har ikke sovet rigtigt de sidste 2 dage. Hver gang han hoster vågner jeg og lyder det underligt, stormer jeg ud af sengen eller i nat op af sofaen, for jeg har slet ikke været i seng i nat. Så jeg er helt kvæstet… Der er ikke mere at give af lige nu, batterierne er tomme. Hvis jeg var en MAC ville jeg straks bringe en advarsel om at jeg køre på reservespænding og hvis ikke de her hjemme ønsker at miste data (læs mor) skal de skynde sig at sætte mig til opladning (Ligge mig i seng til i morgen tidlig uden afbrydelser).

Jeg glæder mig til Christian kommer hjem fra arbejde i aften for så har vi igen har nogle fridage sammen, og kan deles om natarbejdet, for det er hårdt ikke at sove om natten (I flere dage) og så også skulle være 100% på om dagen, for en syg og pjevset William.



Nytåret hos os bliver stille og roligt. Det er jo første nytårsaften som forældre, så det med de vilde fester er vidst slut for denne omgang, men i stedet skal vi være sammen med nogle rigtig gode venner og deres barn og bare hygge os. Der bliver lagt vægt på god mad og hyggeligt samvær. (Hold da op, hvor er vi er voksne:-)

Hvad skal du nytårsaften? Skal du være voksen eller partyuartig?

FRAU WEBER ER FLYTTET…. LÆS MED HER

 

   

Skriv en kommentar

  • Årh, håber den lille gut snart har det bedre. Og ja, det er utroligt hvad dårlig, eller ingen søvn kan gøre ved en!Vi skal bare være hjemme i morgen, som vi plejer. Nytårsaften siger os ikke det helt store i forvejen. Jo altså, vi pynter, spiser god mad og alt det med kransekage osv. Men vi laver aldrig noget vildt partyagtig. Nu hvor drengene er her, så skal vi bare have en ultra stille aften. Maden er planlagt efter hvad vi kan nå i forhold til deres måltid og sengetid. Og mon ikke vi kryber i seng sådan omkring kl 0.30.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En rolig søndag