Idéer til Vinterferien...

En tur i LEGOworld

Forrige lørdag var vi en tur i LEGOworld i Bellacenteret i København. Hvert år afholder LEGO denne event i Bellacenteret. Jeg har kigget på denne event de sidste to år, men jeg har syntes at William var for lille. Nu er William 4 år, så i år tog vi afsted.

legocollage2

Det var en helt fantastisk og overvældende dag for William. 22 tons løse LEGOklodser i alle afskygninger. Der var faktisk noget for de små også, da der var masser af Duploklodser. Alligevel syntes jeg (i betragtning af hvor mange mennesker der var derude) at det ville have været for voldsomt, at have været der både forrige år, men også sidste år. Det er mange indtryk og mange mennesker at kapere for en 2-3 årig, så i år hvor han er 4 år var helt passende.

legocollage4

Messen var rigtig godt delt op, så der var en hal med Duplo (hvor også Bobles var repræsenteret). I en anden hal var der LEGOentusiater som havde bygget hele byer, en tro kopi af Tivoli i København, det hvide hus m.m. Det var virkelig flot og helt vildt at se. Min mand og jeg var meget imponeret. William ville hellere videre og ind og bygge med LEGOklodser.

legocollage1

Så vi gik hurtigt videre for at gå ind i den næste hal, som var fyldt op med LEGOklodser og aktiviteter delt op i temaer. Fx. LEGOduplo, LEGOcity, LEGOfriends, LEGOtechnic, LEGOchima, LEGOstarwars, LEGOherofactory, LEGOmindstorms m.m. Det var helt vildt og fantastisk at opleve hvordan børn og voksne sad og byggede og hyggede sig. Og hvordan man kunne komme ind i de forskellige LEGO universer alt efter interesse.

legocollage3

Der var desuden også en stor LEGObutik og nogle små biler man kunne prøve at køre i. Der rigelig med aktiviteter og LEGOklodser til at få flere timer til at gå på LEGOworld. I betragtning af billetprisen syntes jeg faktisk, at man fik meget for pengene. Vi var der i 4 timer. Så var vi fyldt op af indtryk og havde været rundt og prøve og se de fleste af de forskellige ting og sager, bygget osv. Det eneste vi savnede var nogle gode messetilbud i LEGObutikken. Der var intet at spare på noget. Der var en kasse LEGOcity der var nedsat, men den var nedsat til det samme som rundt omkring i legetøjsbutikkerne for tiden, så det var ikke specielt imponerende. Men alt i alt var det en god oplevelse og en rigtig god dag. Det er bestemt ikke sidste gang at vi har været inde og besøge LEGOworld eventen.

legocollage5

William er begyndt at samle på LEGOcity. Han startede sidste jul med at få LEGOcity og allerede nu to måneder senere har han fået sig en pæn stor samling. Han har nemlig en far som er lige så tosset med LEGO som ham. Faktisk så meget at jeg kan være i tvivl om hvem fx. LEGObrandstationen var mest til 🙂 Ej, de hygger sig og vi har alle leget med LEGO og hjulpet med at samle. Så jeg tror at William er ved at være klar til at sælge sit LEGOduplo og investere i lidt mere LEGOcity.

 lego20

 

 

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Idéer til Vinterferien...