Vores sommerferie - last minut beslutninger

En “ny” hverdag hjemme hos os

Det sidste indlæg skrev jeg lige inden vi tog på sommerferie.

Jeg vidste at der muligvis var forandringer på vej inden vi tog på sommerferie. Jeg tog nemlig til en jobsamtale inden vores ferie. Et job som en gammel kollega fra Danske Bank søgte en medarbejder til. Et job som kom lidt uventet ind fra siden og som startede med en lang snak over telefonen. En lang række tanker….. Var det var noget for mig? En ansøgning og så en samtale som gik godt.

Det hele gik ret hurtigt lige op til vores sommerferie.

Hvilke endte med, at jeg sad over en kop rigtig god morgenkaffe i Østberlin, da en mail med kontrakten kom til gennemlæsning og underskrift. Det skulle ske ASAP, fordi vi var så tæt på opstart, at jeg ellers ikke kunne nå at få rettigheder til systemer og min første løn på plads. Man er nemlig forudlønnet i finansbranchen;-)

92251c2c-2fdf-4257-a187-4825aa3dbec0

Jeg fik drukket min kaffe færdig og fløj retur til hotellet, hvor jeg fik receptionen til at printe min kontrakt, så jeg kunne underskrive, scanne og sende den retur.

Inden sommerferien havde jeg besluttet, at jeg ikke ville blogge i vores ferie. Jeg ville have tid og ro til at være nærværende med familien – hele dagen. En beslutning som jeg ikke har fortrudt selvom det sammen med en ny hverdag med mig arbejdende på fuldtid har efterladt nul tid og overskud til at sætte mig til tasterne blogge.

Det har tilgengæld været en smule frustrerende for mig, men som min gode veninde Jette fra Homestretch sagde til mig, så kommet overskuddet retur, så snart der kommer mere rutine over hverdagen og arbejdet. Og det fik hun selvfølgelig helt ret i.

7f4696dd-1032-491d-9605-1b5adc06c8d3

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke har arbejdet fuld tid siden starten af 2009. Altså inden jeg gik på barsel med W. Derfor har vi heller aldrig behøvet at strukturer og planlægge vores hverdag på samme måde, som vi har gjort siden 1 august i år.

Jeg har kunne planlægge mit arbejde rundt om familielivet, hvilke har fungeret rigtig godt i vores lille familie. I sær da W var helt lille og Christian arbejdede rigtig mange timer og havde rigtig mange rejsedage.

Selvom W er blevet ældre har det krævet noget af os alle, at jeg arbejder på fuld nu. Vores morgener er anderledes, legeaftaler skal kordineres og afholdes om eftermiddagen er jeg stort set ikke en del af længere. Mest fordi Christian er hjemme før mig, så det giver simpelthen mere mening, at det er ham der styrer det område nu sammen med mange andre ting.

Faktisk tror jeg vi begge har fået en ahaoplevelse af, hvor meget jeg har taget mig af omkring hjemmet og familien. Ikke fordi Christian ikke har lavet noget, men det har bare været andre ting han har taget sig sig af.

Det har krævet tilvending for os alle. Og struktur (som jeg elsker) som har givet os ro i hverdagen og som virkelig er kommet i spil her hjemme. Derfor kommer jeg også til at skrive meget mere om struktur i hverdagen ligesom jeg har flere storbyguides og meget andet liggende og vente på at blive skrevet.

Så det jeg vil sige er bare…

Jeg er retur fra sommerferie og overskuddet i hverdagen er vendt retur efter opstart på nyt arbejde…

God søndag!

2 kommentarer

  • Hvor har jeg glædet mig til at du var tilbage på bloggen…. den helt rigtige prioritering du har gjort er jeg sikker på <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores sommerferie - last minut beslutninger